Et opjusteret råderum ventes meget snart at blive præsenteret af regeringen, et klart tegn på at dansk økonomi er i god stand. Sammenlagt med de seneste vækstprognoser bør regeringen derfor droppe alle tanker om at »piske danskerne« med flere arbejdsmarkedsreformer. Det er meldingen fra Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) formand, Morten Skov Christiansen:
»Dansk økonomi stortrives. Regeringens redegørelser afblæser den økonomiske afmatning og inflationskrise, der har ulmet i horisonten. En af de primære årsager er, at lønmodtagere hver dag knokler for at drive samfundet frem og holde det kørende«, siger han.
Det giver anledning til at diskutere behovet for hårde arbejdsudbudsreformer, som ifølge Morten Skov Christiansen bliver omtalt fra regeringens side som en nødvendighed for at styrke dansk økonomi.
»Det er jeg uenig i. Og jeg er bekymret for det«, siger han.
Morten Skov Christiansen er specifikt bekymret for en kommende beskæftigelsesreform, der skal laves i 2024. I regeringsgrundlaget står der, at der skal spares tre milliarder på beskæftigelsesindsatsen, blandt andet ved at jobcentrene skal nedlægges.
Flere »lavthængende frugter«
Han nævner også uddannelsesområdet, hvor der er forkortet kandidatuddannelser og snart venter en ændring på professionsuddannelserne, som regeringen ønsker skal forkortes med et halvt år. En forkert vej at gå, mener Morten Skov Christiansen, når regeringen for nylig præsenterede den seneste prognose for dansk økonomi, Økonomisk Redegørelse, og den indeholdt væksttal på 2,7 procent i 2024 og 1,8 procent i 2025 – langt større vækst end først antaget.
Lige om lidt ventes regeringen altså at fremvise et opjusteret råderum, som er en opgørelse over statens forventede overskud i fremtiden. Det er nu ikke, fordi FH er modstander af et øget arbejdsudbud.
FH-formanden peger på flere »lavthængende frugter«, der kan plukkes. Eksempelvis har FH netop udsendt en analyse, der viser, at 60.000 danskere gerne vil arbejde mere – men ikke kan få lov.
»Hvis man summerer det op, svarer det til 20.000 fuldtidsbeskæftigede. Så bare ved at give rettigheden til at gå op i tid til nogle, der ønsker at gå op i tid, kan man løse en stor del af de udfordringer, vi har lige nu og på sigt«.
ritzau
fortsæt med at læse
