Ejerne af ejerlejligheder i de store byer som København, Frederiksberg, Gentofte, Aarhus og Aalborg vil nu begynde at få endelige og gennemarbejdede ejendomsvurderinger af deres lejligheder.
I alt er der cirka 300.000 ejerlejligheder, og Vurderingsstyrelsen oplyser, at den nu går i gang med at udsende endelige ejendomsvurderinger per 1. januar 2020 til ejerne.




























