Søndag 10. juli 2016 var en yngre kvinde på vej hjem efter nattevagt på et plejehjem i Roskilde. Klokken cirka 7.35 kørte hun forbi en lille sø ved Regnemarks Bakke på Vestsjælland, og ved parkeringspladsen så hun noget mystisk.
»Der står en mand ved en bil med noget tungt i armene. Noget stort«, fortæller kvinden, da hun onsdag vidner i sagen mod en 33-årig mand, der er tiltalt for grove forbrydelser mod tre teenagepiger.


























