Da den syvårige Roujan Ismaeel blev fundet dræbt i en baggård i Rådmandsgade på Nørrebro i København i 1995, var der dna-spor på hendes tøj. Gennem årene har efterforskere ved Københavns Politi flere gange fået lavet tests, men uden brugbare resultater.
I december 2023 bad efterforskerne endnu en gang om en dna-undersøgelse af et stykke af Roujan Ismaeels tøj. Denne gang bad de om en såkaldt y-kromosomal dna-profilanalyse.