Efter ønske fra borgere i Hillerød Kommune har kommunen valgt at etablere en muslimsk gravplads.

Muslimsk gravplads etableres for første gang i Nordsjælland

Den muslimske gravplads i Nordsjælland skal ligge i Hillerød. Billedet her er fra en muslimske gravplads i Brøndbyøster. Arkivfoto Mads Nissen
Den muslimske gravplads i Nordsjælland skal ligge i Hillerød. Billedet her er fra en muslimske gravplads i Brøndbyøster. Arkivfoto Mads Nissen
Lyt til artiklen

Hillerød Kommune etablerer den første muslimske gravplads i Nordsjælland, efter at en gruppe borgere, som alle bor i Hillerød og er muslimsk troende, har søgt om det ved kommunen.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Ifølge avisen er det politikerne i kommunes natur-, miljø- og klimaudvalg, der har sagt ja til at etablere gravpladsen, der skal ligge i Hillerød.

Udvalgsformand i byrådet i kommunen Louise Colding (S) siger til Sjællandske Nyheder, at udgangspunktet er, at muslimer skal have lov til at blive begravet i byen.

Ligesom det ifølge hende hverken er bæredygtigt eller menneskeligt, at muslimske borgere skal køre ind til København for at besøge et muslimsk gravsted.

Flere kirkegårde i Danmark har også en afdeling med muslimske gravpladser. Eksempelvis i Aarhus, Odense og i Vejle, skriver avisen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her