En chef i Forsvarets Efterretningstjeneste har i en periode fået dobbelt pension, så han dermed fik 11.500 kroner for meget per måned. Dertil kom, at lønkontoret også havde anvendt en for høj pensionsprocent, hvilket udløste ekstra 1.400 kroner om måneden i for stor indbetaling på chefens pensionsopsparing.
Det er et af en lang række kritisable forhold, som Rigsrevisionen har fundet under en kritisk gennemgang af løn- og personaleadministrationen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).




























