Seks personer er kørt på hospitalet efter en trafikulykke i København. Fem er i kritisk tilstand.

Fem personer er i kritisk tilstand efter trafikulykke i København

Lyt til artiklen

Seks personer i 20’erne er blevet kørt på hospitalet efter en soloulykke i Frederikssundsvejstunnelen i København. Fem af dem vurderes som værende i kritisk tilstand.

Det skriver Københavns Politi på det sociale medie X.

De seks personer befandt sig i samme bil, en Renault Zoe, som var lejet hos firmaet GreenMobility. Det er uklart, hvad der er sket forud for ulykken, men den skete ikke som følge af akvaplaning, oplyser politiet til Ritzau.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 05.24.

Som følge af ulykken var tunnelen spærret lørdag morgen. Omkring klokken 09.00 blev den genåbnet.

En bilinspektør har været tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her