En 33-årig mand gik fredag aften på gaden i den nordjyske by Sindal og truede med kniv, oplyser politiet.

33-årig truede folk med kniv på åben gaden i nordjysk by

Lyt til artiklen

En 33-årig mand blev fredag aften anholdt af Nordjyllands Politi, efter at han havde truet flere personer på gaden ved en bodega i Sindal med kniv.

Det oplyser Ole Buus, der er vagtchef i Nordjyllands Politi, lørdag morgen.

Den anholdte er ifølge vagtchefen en, som politiet kender særdeles godt.

Politikredsens jurister er lørdag morgen i gang med at vurdere, om den 33-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.

Manden var påvirket, da han fredag blev anholdt.

»Vi har også fundet kniven, som han øjensynligt har gået og truet med til højre og venstre«, siger vagtchefen.

Den 33-årige har ifølge vagtchefen også knust en rude.

Politiet fik anmeldelse om den truende mand klokken 21.25 fredag aften.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her