Risiko for skimmel har fået Orskov Foods A/S til at tilbagekalde æblemost, oplyser Fødevarestyrelsen.

Filtreret æblemost solgt i Rema 1000 tilbagekaldes

Lyt til artiklen

En æblemost fra Orskov Foods solgt i Rema 1000 landet over tilbagekaldes, oplyser Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Der er risiko for skimmelvækst i produktet, hvilket gør mosten uegnet som fødevare, lyder det fra Fødevarestyrelsen.

»Skimmelsvampe kan producere svampegifte, som kan være kræftfremkaldende«, skriver styrelsen.

Æblemosten er produceret 27. marts 2025 og kan identificeres på sin bedst før dato, som er 27. marts 2026. Produktet har stregkodenummeret 5703210000017.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at produkterne leveres tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at man smider det ud. Fødevarestyrelsen er ansvarlig for kontroller på veterinær- og fødevareområdet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her