Henrik Lykkegaard: »Jeg tror faktisk aldrig, jeg har haft julestress«
Hvad er den bedste julegave, du har givet eller fået, som ikke var en ting?
»Altså, med fare for at lyde vildt banal, så er den bedste julegave, når mine tre voksne børn og mit barnebarn kommer hjem til jul. Der om eftermiddagen 24. december, hvor vi hygger, ser til maden, tager et glas rødvin og bare sidder og snakker. Der er en ro over dagen, og folk er til stede uden at sidde og rode med deres telefoner. Derfor er det sådan set julens største gave for mig«.




























