Det amerikanske techselskab Apple har onsdag aften lanceret sin første foldbare mobiltelefon.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Den får navnet iPhone Duo og er netop blevet præsenteret ved Apples årlige produktpræsentation af den nye administrerende direktør, John Ternus.
»Andre har udviklet foldbare telefoner, der bare føles som to telefoner, der er klodset sat sammen«, siger John Ternus ved præsentationen.
Apple ønsker i stedet en foldbar mobiltelefon, der ’føles lige så naturlig og intuitiv som en iPad’.
En række andre producenter af mobiltelefoner som Samsung og Huawei har allerede en foldbar smartphone blandt deres produkter.
Den kommende iPhone Duo får samme størrelse som et pas og med rundede kanter, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Når mobiltelefonen er foldet ud, vil det være Apples tyndeste telefon.
Af Apples danske hjemmeside fremgår det, at den nye Apple Duo kommer til Danmark 23. oktober og koster fra 18.000 kroner og opefter.
Ved præsentationen i Cupertino i delstaten Californien har Apple også præsenteret en iPhone 18 Pro og en iPhone 18 Pro Max samt nye produkter i Apple Watch-serien
ritzau