Danskerne har frit valg på alle hylder i velfærdsbutikken - men gider ikke vælge mellem de forskellige tilbud om elektricitet, ældrepleje og børnepasning. Det viser en undersøgelse af 11 markeder med frit valg, som Forbrugerstyrelsen offentliggør i dag. 14 procent har skiftet Kun 14 procent af de adspurgte har skiftet udbyder inden for det seneste år. Nederst på ranglisten ligger elområdet, hvor 2 procent har vendt deres selskab ryggen. Helt i top ligger mobiltelefoni, hvor hver tredje har skiftet teleselskab. Undersøgelsen viser også, at mange borgere ikke er klar over, at det frie valg regerer på en række velfærdsområder. Eksempelvis ved knap hver anden, at ældre selv kan vælge, hvem der skal sørge for, at de får mad. Resultaterne viser, at regeringens ideologi om det frie valg er ude af trit med befolkningens behov, vurderer Nils Groes, direktør i Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. »Det afgørende er ikke mange valgmuligheder, men at tilbuddet er godt og servicen god. Hvis en familie er vant til, at der kommer el ud af ledningerne, vil den nok mene, at det er mere sikkert at holde sig til den udbyder, man kender, frem for at skifte til en ny. En besparelse på 500 kroner om året er også i afdelingen for pebernødder - selv for familier med lav indkomst«, siger Nils Groes. En overløbsventil Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siger, at det aldrig har været regeringens mål, at vi skal skifte leverandør. »Jeg betragter frit valg som en overløbsventil. Det afgørende er ikke, at folk stiller sig op i en kilometer lang kø væk fra den kommunale ældreomsorg eller væk fra det offentlige sygehus. Det afgørende er, at man har muligheden. Tidligere undersøgelser viser også, at folk er tilfredse med at have muligheden for at vælge«, siger han. Birgit Elgaard er formand for BUPL, forbundet for pædagoger og klubfolk. Hun nikker genkendende til befolkningens manglende interesse i det frie valg af velfærdsydelser. Forældre ønsker flere pædagoger og flere kvadratmeter til hvert enkelt barn i landets vuggestuer og børnehaver. De er ligeglade med, om de kan få passet deres børn 117 forskellige steder, siger Birgit Elgaard. »Det frie valg er en illusion. Kun 4 procent af børnene går i de ordninger, der hører under 'frit valg'. Resten - 96 procent - bruger de kommunale tilbud«, siger Elgaard på baggrund af en undersøgelse fra BUPL. Hun mener, at regeringen burde bruge skattekronerne på at forbedre de offentlige tilbud frem for at bruge pengene på at trumfe sin ideologi om frit valg igennem. Forbrugerminister Lars Barfoed (K) afviser kritikken og fremhæver, at regeringen vil afsætte 2 milliarder kroner over de næste fire år til daginstitutionerne. »Det frie valg kan sikre en sund konkurrence mellem udbyderne. Det giver borgerne bedre kvalitet«, siger han. Ny portal om frit valg Barfoed erkender, at der er behov for at informere borgerne bedre om, at de frit kan vælge mellem flere forskellige udbydere. Derfor åbner Forbrugerstyrelsen på sin hjemmeside www.forbrug.dk i dag en portal om frit valg. Her kan man blandt andet beregne, hvad det koster at flytte sit barn til en institution i nabokommunen, og læse om det fri sygehusvalg. Men Forbrugerrådets direktør, Rasmus Kjeldahl, understreger, at en hjemmeside ikke kan stå alene: »Det offentlige skal bruge en bred vifte af kanaler til at informere om frit valg«, siger han. Myndighederne har allerede forgæves prøvet at trænge igennem til borgerne på hjemmesider med budskabet om frit valg. Tre ud af fire forbrugere kender ikke Elpristavlen, Teleprisguiden og Venteinfo og Pensionsinfo, som skal hjælpe forbrugeren til at regne ud, om det kan betale sig at skifte. Hvad skal det nytte at åbne flere hjemmesider, når folk alligevel ikke klikker sig ind på dem? »Det vil hjælpe, at vi samler alle informationerne ét sted. Hvis man kan gøre en hjemmeside kendt som en fælles portal for frit valg, vil flere blive opmærksom på deres valgmuligheder«, siger Lars Barfoed.