H&M må ikke ringe personer op på deres telefon og afspille et lydklip, hvor sangerinden Madonna reklamerer for sin tøjkollektion, med mindre modtagerne udtrykkeligt har sagt ja til at blive ringet op.
Forbrugerombudsmanden har i dag overgivet en sag til politiet, hvor H&M ringede forbrugere op på deres telefoner og afspillede en voice message, hvor sangerinden Madonna reklamerede for sin tøjkollektion.
Selskabet havde foretaget en sms-konkurrence i forbindelse med en større markedsføringskampagne for tøjkollektionen og havde i den forbindelse bedt om lov til at sende yderligere information.




























