Julen er hjerternes fest. Men julen er i den grad også detailhandlens gebommerlige indtægts-kalas.
Danskernes køb af julegaver har tilsyneladende permanent vokseværk. Ifølge Dansk Erhvervs prognose bliver 2007 nemlig femte år i træk med nye rekorder i julehandlen.
Holder forventningerne stik, vil de danske forbrugere lægge omkring 32 milliarder kroner i detailhandlen i december. Fraregnes den del af omsætningen, som går til danskernes 'normale forbrug', vil op mod 10 milliarder kroner gå til decideret julerelateret omsætning.



























