Fattige danske børnefamilier går en kold juletid i møde.
Flere organisationer, der samler ind til de dårligst stillede, mangler penge til at hjælpe danske familier gennem julen. Det hænger muligvis sammen med, at det er blevet mere moderne at give eksempelvis geder til afrikanske familier, end det er at give julegaver til fattige danske børn.
»Der er en klar tendens til, at danskerne hellere vil give hjælp til ulandene end til fattige danskere«, siger direktør Johan Peter Paludan fra Instituttet for Fremtidsforskning.




























