Find de billigste telepriser

Lyt til artiklen

Antonio Negri og Michael Hardts moppedreng 'Empire' fra år 2000 er et af nyere tids meste ambitiøse forsøg på at kortlægge globaliseringens magtstrømme efter den kolde krigs ophør.

I værket udkastes en lang række beskrivelser og begreber for at indkredse det særegne ved fremtidens politiske, kulturelle og økonomiske verdensorden i netværkssamfundet, som det rask væk kaldes.

I nyeste nummer af det fremragende århusianske tidsskrift for samfundsteori 'Distinktion', bringes et uddrag af den kommende danske oversættelse af 'Empire' samt et nyt indlæg af de to forfattere bag.

Dertil kommer en lang række glimrende udlægninger og diskussioner af enkelte af værkets aspekter og implikationer, heriblandt en artikel af selveste Slavoj Zizek.

Hans Hauge har en morsom analyse af 'Empire' som »gnostisk manifest«, mens Mikkel Bolt og Morten Visby går kritisk i kødet på 'Empire'. Tema-nummeret skal varmt anbefales, det er rygende aktuelt og artiklerne generelt lysende velskrevet.

ingenting

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her