Siden februar er 634 danskere blevet syge af salmonella-epidemien, som har ramt hele landet.
Smittekilden er fortsat ukendt, og epidemien smitter hver uge mellem 30 og 45 personer. Derfor sad fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i dag i samråd med Udvalget for Fødevarer, hvor oppositionen ville have svar på, hvorfor salmonellaen endnu hærger Danmark. »For at vi kan sætte målrettet ind i forhold til den aktuelle epidemi, kræver det, at vi ved noget om smittekilden«, lød forklaringen fra Eva Kjer Hansen (V).




























