Pensionsselskaberne holder vejret. Bankerne holder vejret. Nationalbanken holder vejret. Regeringen holder vejret. Kunderne holder vejret.
Alle holder vejret, mens de venter på Finanstilsynet dom. For det er i denne uge, at Finanstilsynet offentliggør sin vurdering af pensionsselskabernes økonomiske sundhedstilstand. På et tidspunkt, hvor finanskrisen har kostet de første danske pengeinstitutter livet.
Selskaber har kunnet pynte i tallene
Spørgsmålet er, om krisen også har ramt pensionsselskaberne med stormstyrke. I så fald kan det få panikken til at brede sig blandt kunder og investorer.
Men pensionsselskaberne har fået så gode muligheder for at pynte regnskaberne, at de kan se sunde ud, selv om de er syge, fastslår Jørgen Svendsen, direktør og aktuar i selskabet Willis, landets største forsikringsmægler og rådgiver:




























