»Som at åbne julegaven for tidligt«

Naturlige forventninger. Det er ikke alle, der vælger at få foretaget en 3D-skanning. Julie Ibsen, der venter barn med kæresten Jesper Bengtsen, synes det er som at åbne julegaven for tidligt. Arkivfoto.
Naturlige forventninger. Det er ikke alle, der vælger at få foretaget en 3D-skanning. Julie Ibsen, der venter barn med kæresten Jesper Bengtsen, synes det er som at åbne julegaven for tidligt. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Når man er gravid, er det dejligt at få gode nyheder med på vejen. Barnet vejer, som det skal, der er godt med fostervand, og hjertelyden er fin.

Og selv om den slags beskeder ikke er nok for dem, der vælger at købe en 3D-skanning, er det nok for 30-årige Julie Ibsen.

Hun venter sammen med kæresten Jesper Bengtsen sit første barn.

De har sammen besluttet ikke at købe en 3D-skanning, selv om mange af parrets venner har anbefalet dem at gøre det og de også har set andre gravide pars billeder. »Jeg synes, det kommer for tæt på med billeder helt derinde fra livmoderen. Vi vil gerne vente med at se vores barn til fødslen. Jeg kan godt lide at gå og forestille mig, hvordan hun ser ud. Og det er nok for mig«, siger Julie Ibsen. Eget liv uden kontrol Hun fortæller, at hun gerne vil give slip og lade graviditetens naturlige forløb fortsætte uden at forstyrre for meget. »Med al den teknologi, vi har til rådighed i dag, kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor det vil bringe os hen, hvis vi kan og derfor vil vide alt. Jeg synes, at barnet skal have sit eget liv derinde uden al den kontrol«, siger Julie Ibsen og tilføjer, at parret heller ikke ville købe en ekstra skanning, hvis de ikke kendte barnets køn. »Det ville være som at åbne en julegave for tidligt«, funderer hun. Færre bekymringer

Med fravalget af yderligere skanninger vælger parret også ekstra og unødige bekymringer fra, mener praktiserende psykolog og forfatter til bogen ’Baby på vej – den allerførste tid som mor og far’, Charlotte Clemmensen.

Hun kender ikke parret, men mener generelt, at en vedvarende kontrol af, om alt er, som det skal være, kan øge et pars ængstelse.

Forventninger
»Det er naturligt at bekymre sig om, om barnet har det godt, men den følelse kan sagtens forstærkes, hvis man bliver ved med at gå til undersøgelser. Det bliver pludselig mere synligt for én, hvad man kan være nervøs for«, siger Charlotte Clemmensen, der ofte snakker med gravide i sit arbejde som psykolog.

»Det handler også om vores forventninger. Hvis barnet ser anderledes ud, end man har forestillet sig, skal man bruge tid på at bearbejde det. I stedet for at lade tingene gå sin naturlige gang«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her