Vi spiser kosttilskud som aldrig før, men vi ved reelt ikke, om de kan være sundhedsfarlige. Pillerne, pulveret og dråberne skal nemlig hverken godkendes eller kontrolleres, før de rammer butikshylderne. Butikkerne langer årligt produkter over disken for en milliard kroner, og på tre år er antallet af markedsførte produkter steget fra omkring 400 til knap 1.300. Planter kan være giftige Men kosttilskud udsættes kun for stikprøvekontrol på linje med andre fødevarer. »Jeg forstår ikke, at folk tør eksperimentere ved at spise disse plantestoffer, når der ikke stilles større krav til kvaliteten af dem, og når de hverken er dokumenteret ufarlige af en uvildig instans eller godkendt af myndighederne«, siger Sofie Krogh Holm, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet. Toksikolog på DTU Fødevareinstituttet, Kirsten Pilegaard, forstår bekymringen: »Forbrugere har en ide om, at hvis bare ingredienserne kommer fra naturen, så er produktet nok uskadeligt. Men planter kan sagtens være giftige, give leverskader eller være kræftfremkaldende«. Kosttilskud trukket tilbage Fødevarestyrelsen har flere gange måttet trække kosttilskud tilbage, fordi de har vist sig at være farlige. Fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) erkender, at branchen er »uoverskuelig«. Hun vil nu med et nyt lovforslag lancere en liste over alle registrerede kosttilskud på Fødevarestyrelsens internetportal. Og hun har opbakning fra de konservative og Dansk Folkeparti. Men det gør usikkerheden for forbrugerne endnu større, mener både Forbrugerrådet og Kræftens Bekæmpelse. De ryster sammen med Socialdemokratiet og SF på hovedet over det nye tiltag. Ekstra information til forbrugerne »Lige så snart navnene på produkterne kommer ind at ligge på en offentlig myndigheds hjemmeside, så er det en slags blåstempling af dem. Men der kan jo sagtens være en masse problemer med præparaterne, som stikprøvekontrollen bare ikke har opdaget endnu«, siger Christine Paludan-Müller, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse. Eva Kjer Hansen erkender, at der formentlig kommer til at stå produkter på portalen, der kan risikere at være sundhedsskadelige, men listen er en ekstra information til forbrugerne – ikke en blåstempling af produkterne, siger hun: »Jeg synes, det er en mærkelig tilgang at mene, at forbrugerne ikke vil kunne se forskel på, om produkter er godkendte, eller om der udelukkende er tale om en anmeldelse til myndighederne. Jeg har fuld tillid til, at forbrugerne kan skelne«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























