Spildt rødvin på en gallakjole til Livgardens jubilæum eller for lidt bacon og æg på en brunchbuffet.
Der er mange grunde til at klage efter et besøg på et hotel eller en restaurant, og flere gæster får nu medhold i deres klager over dårlig mad, ringe betjening eller brudte aftaler.
Det viser den seneste årsberetning fra Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme. Nævnet modtog i 2008 45 klager, og 23 fik medhold. Det svarer til 51 procent og er en stigning på seks procent.



























