27.000 bilister kørte sidste år fra benzinregningen på en af landets 182 bemandede Q8-tanke.
Og den tendens ser ikke ud til at falde i år, hvor der de første måneder af 2009 er registreret 13.000 af de såkaldte 'smuttere', skriver Frederiksborg Amtsavis.
En af de tankstationer, der er hårdt ramt er Q8-tanken på Frederiksborgvej ved Isterød-rundkørslen mellem Hørsholm og Rudersdal. Her er der alene i år blevet noteret mere end 160 'kunder', der er stukket af fra regningen.




























