En kvik forbruger, der lagde mærke til mærkeligt svingende priser på Bilkas havemøbler, ender nu med at koste kæden en bøde på 300.000 kroner.
Forbrugeren anmeldte til Forbrugerombudsmanden, at den førpris, som Bilka henviste til på havemøblerne, kun havde været gældende i kort periode før priserne blev sat ned igen. Prisen havde også været sat ned til den samme tilbudspris kort før den blev kørt som et nyt tilbud.




























