Børneopsparing

Lyt til artiklen

To mænd er sluppet med betinget fængsel, fordi den sag om økonomisk kriminalitet, som de var tiltalt i, trak så længe ud. De er begge blevet idømt to et halvt års fængsel for groft bedrageri og skattesvig.

Københavns Byret skriver direkte, at den lange sagsbehandlingstid er »klart uacceptabel«. De transaktioner, der har været i søgelyset, stammer helt tilbage fra 1991.

Seks år fra ransagning til anklageskrift
Og samtidig bemærkes det i dommen, at der er gået over seks år fra den første ransagning, til anklageskriftet var skrevet. Da mændene samtidig blev frifundet i nogle af forholdene, valgte dommeren at gøre straffen betinget.

Straffesagen, der omtales som Kruma-sagen, har blandt andet været kendt for at rumme en anklage om forsøg på at opnå fradrag på investeringer i rettighederne til nogle amerikanske film.

Men dommeren mente ikke, at det kunne bevises, at rettighederne var købt med den hensigt at snyde skattevæsnet. Derfor blev mændene frifundet i det forhold.

ingenting

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her