I en 10. klasse med 14 drenge og 14 piger, er to af drengene afhængige af pengespil som netpoker. Ingen af pigerne har problemet.
Gennemsnitsbilledet af danske unges spilvaner, viser en enorm kønsforskel. 15 procent af drengene i alderen 16-17 år har en problematisk spilleadfærd, og blandt 12-17 årige drenge er tallet 11 procent.
Næsten tre gange flere drenge end piger bliver afhænige af spillene, og drengene spiller både flere penge op og får større problemer end pigerne, viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning.




























