»Tillid er godt, kontrol er bedre«, sagde Lenin, og den sovjetiske statsleders parole passer tilsyneladende på mange parforhold anno 2009.
I hvert fald medgiver næsten tre ud af ti danskere, at de i smug har læst en anden persons private beskeder på mobiltelefonen eller computeren, og i langt de fleste tilfælde er det partneren, der er blevet overvåget.




























