Samtlige partier i Folketinget har indgået et forlig om kontrollen med vore fødevarer.
Med aftalen er de planlagte besparelser på fødevarekontrollen taget af bordet. Der skrues ned for de 9.000-10.000 årlige rutinekontroller, mens der til gengæld skal gennemføres flere målrettede kampagnekontroller hos virksomheder, hvor der er problemer.
Det oplyser fødevareminister Henrik Høegh (V) mandag aften efter den tredje forhandlingsrunde.



























