Internetudbyderen A+ Arrownet A/S ville automatisk overføre nogle af selskabets kunder til en højere hastighed mod et ekstrabeløb.
Først fik kunderne hos internetudbyderen at vide, at nethastigheden på 2Mbit udgik. Selv om det ikke var tilfældet.
Firmaet rettede fejlen med et brev til kunderne om, at det var en formuleringsfejl, og at kunderne med en prisstigning på 10 kroner pr. måned blev opgraderet til en hurtigere forbindelse på 4 Mbit. Hvis altså ikke de kontaktede kundeservice.



























