Bourgogne har jo et delvis berettiget rygte som værende både dyr – og for dyr.
Men kun delvis, hvilket månedens vine illustrerer ganske godt. Det er uomtvisteligt, at de helt store oplevelser med chardonnay og pinot noir fra den midt-østlige franske stribe jord er meget kostbare. At det er der, man virkelig rammer den vinøse himmel, som bourgogne-nørderne stiler mod. Og i den himmel er der ikke mange vine til under 500 kr.




























