»En pandekage, en pandekage, det er det eneste vi vil ha’«, synger Rasmus Klump og hans venner, og den følelse er bestemt ikke forbeholdt tegneseriefigurer.
Fem husholdningsskolekursister og deres forstander bagte og blindsmagte 14 pandekageprodukter i varierede tykkelser.
Pandekager ligger øverst på Top 10, når de gælder danskernes jagt efter opskrifter på søgemaskinen Google. Og den flade spise kan nydes på alle tider af døgnet: »Pandekager er det helt rigtige, når man kommer sent hjem efter en tur i byen«, mener Maria Tougaard Andersen, kursist på Suhrs Husholdningsskole og en af dommerne i pandekagetesten. »Men det er altså underligt, at der findes så mange genvejsprodukter til pandekagedej. Det er jo ikke dejen, som tager tid at lave – det er selve bagningen«, siger kursist Camilla Stæhr som en kommentar til de mange forskellige pakker med pandekageprodukter, som vi har indkøbt. Stor forskel i brugervenlighed Sammen med forstander Lars Sonne-Hansen og tre medkursister gør de klar til pandekagebagning i skolens køkken. I første omgang gælder det de almindelige flade pandekager, og der er forskel på produkternes brugervenlighed. En dej er færdigblandet og lige til at hælde ud af pakningen, mens andre af produkterne kræver nøje granskning af teksten på pakken, tilsætning af mælk og grundig piskning. Der bliver bandet over poser, der er besværlige at åbne, og tekster, som skriver, at pandekagen skal bages, til den er brun på begge sider, men ikke et ord om, at den skal vendes. Dejen til de hjemmelavede pandekager køres på en blender, hvor alle ingredienser blandes sammen. Og det tager ganske rigtigt ikke særlig lang tid, før dejen er klar til bagning. Endnu hurtigere er Amos med Rasmus Klump på pakken: »En rigtig børnevenlig alene-hjemme-dej«, vurderer Camilla Stæhr. »Den første pandekage mislykkes altid«, lyder den kollektive erfaring omkring de varme blus med teflonpander på. Sjovt nok gælder det især den hjemmegjorte pandekagedej. Færdigprodukterne driller derimod, når den sidste dej kommer på panden – måske fordi der kommer for lidt eller for meget dej på panden til sidst. Den dyre dumper Fem fine pandekagestabler tager form, og de tre færdigpandekageprodukter fra tre forskellige supermarkeders kølediske bliver varmet på stegepander. Så bliver de otte forskellige lune pandekager anonymiseret og serveret for dommerne, som snuser, gumler og gnasker i tavshed, for at deres kommentarer ikke skal påvirke meddommerne. Og lad os bare ile til konklusionen: Den hjemmelavede pandekage sejrer som den markant bedste. Kun Ulla Andersen er kritisk, mens de øvrige dommere uddeler ros og høje karakterer. I bunden havner testens dyreste produkt, den færdige dej fra Wewalka, som giver fem pandekager for 25 kroner.
»Sej, klæg og gummiagtig med kunstig smag«, lyder kommentarerne. Det kostbare produkt får selskab i skammekrogen af Nettos dessertpandekager, som er testens billigste færdigpandekage og »alt for blød og sød«. Ligner tynd havregrød Generelt mener dommerpanelet, at en omgang knasesukker og syltetøj ville formilde deres opfattelse af pandekagerne. Maizena rammer dommernes pandekagesmag fint, og samme firma ryger igen til tops, da dommerne kaster sig over den næste disciplin: amerikanske pandekager. Testproceduren er som før – først bage og så smage. Først må vi konstatere, at Oatly-pandekagedejen er havnet i en forkert kategori. Kartonen prydes af et foto af en stak små tykke pandekager, men dejen flyder tyndt ud på hele stegepanden, da Lars Sonne-Hansen hælder den op. »Det ligner en tynd havregrød, og der er ingen anvisninger på kartonen«, siger han. Amerikanske og engelske måleenheder på pakningerne vækker heller ikke jubel hos dommerne. Det er for besværligt. Maizena-shakeren er derimod forsynet med både tekst og tegninger og er yderst enkel at gå til. Lugt af stald og fuglefoder
