Æbler er forbuden frugt for mange danskere – et sted mellem tre og otte procent af befolkningen oplever allergiske reaktioner, når de spiser æbler. Men nu er der godt nyt til disse borgere:
Det er lykkedes danske videnskabsmænd at dyrke et gensplejset æble. Og i forsøg med patienter har hollandske læger vist, at dette æble, af sorten Elstar, ikke giver allergiske reaktioner.
»De hollandske patienter, der alle havde æbleallergi, kunne uden problemer spise den genmodificerede frugt«, fortæller Ole Callesen, forskningschef på Institut for Havebrugsproduktion ved Aarhus Universitet. Fynsk-hollandsk projekt
Det var her på instituttet, der ligger i Aarslev på Fyn, æblerne blev dyrket – på basis af gensplejset materiale fra det hollandske landbrugsuniversitet i Wageningen. Og da frugten var moden, blev den sendt ned til de hollandske allergiforskere.
Da EU-lovgivningen forbyder genmodificerede fødevarer, vil æblerne ikke komme på markedet i Danmark eller andre EU-lande. Alligevel kan forsøget være med til at give allergikere håb om, at de i en ikke alt for fjern fremtid vil kunne spise æbler uden at få ubehag af denne sunde frugt, siger Ole Callesen:
»Nu ved vi nemlig på basis af den ultimative test, som kliniske forsøg jo er, at det er muligt at slukke for et æbles allergifremkaldende gener. Og den viden kan vi udnytte til på konventionel vis – uden genmanipulation – at krydse os frem til fremtidens æblesorter«.
Når et menneske reagerer kraftigt på æbler, er forklaringen tit, at personen har birkepollenallergi. Det lyder umiddelbart paradoksalt, men der er en logisk forklaring: Det protein, der giver birkepollenallergi, ligner i høj grad et andet protein, som er i æbler. Når en birkepollenallergiker spiser æbler, vil hans eller hendes krop derfor tro, at der er birkepollen i luften – og så har man balladen. Et detaljeret æblekatalog
»Det er dette æbleprotein, der blev slukket i de genmanipulerede æbler«, fortæller Ole Callesen.
Det dansk-hollandske forskningssamarbejde er led i et EU-projekt, Isafruit, der har været koordineret fra Aarslev. Og den hollandske del af forskergruppen har netop gennemført en stor allergitest af 69 ikke-genmodificerede æbler på det europæiske marked. Samt på genetisk niveau i detaljer kortlagt den biologiske mekanisme bag æbleallergi – der i virkeligheden styres af op til 12 forskellige proteiner.
»Resultatet er, at man nu har et meget detaljeret æblekatalog over de sorter, som er mindst allergifremkaldende«, siger Ole Callesen:
»Det drejer sig om Pink Lady, Santana og Elise. Pink Lady kan ikke produceres i Danmark, da dette æble kræver mere sol, end vi sædvanligvis har. Men Santana og Elise dyrkes herhjemme, og jeg ved, at danske frugtavlere har disse sorter på lager. Så dem kan man spørge efter, hvis man er æbleallergiker. Men man skal være opmærksom på, at også disse æbler kan fremkalde allergi. Risikoen for, at det sker, er bare ikke så stor som ved andre sorter«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























