Frygt for spanske agurker har bredt sig over Europa, siden myndighederne i Hamborg fredag 26. maj udtrykte bekymring for, at de var årsag til colibakterieudbruddet, der centrerer sig om den tyske storby.
Men i går viste undersøgelser, at de spanske agurker ikke indeholdt den type colibakterier, der hidtil har kostet ti mennesker livet og gjort over 1.500 syge.



























