Når Fødevarestyrelsen trækker fødevarer tilbage på grund af helbredstruende bakterier, er maden som regel for længst spist og væk fra butikkerne.
En gennemgang, som 24timer har foretaget af Fødevarestyrelsens liste over tilbagetrukne bakterieinficerede, ferske fødevarer gennem det sidste halve år, viser blandt andet, at i de syv salmonellasager, som Styrelsen har behandlet, er de inficerede fødevarer i fem tilfælde først trukket tilbage, når de var væk fra butikkernes kølediske.




























