Stjålne kortoplysninger bruges i stigende grad til svindel ved nethandel - for eksempel, når de kriminelle køber varer ved hjælp af dankortoplysninger, de har opsnappet ved at inficere computere med virus.
Sidste år blev der stjålet for 12,6 millioner kroner gennem handel med dankort på nettet. Det er en fordobling siden 2008, skriver Nyhedsbrevet Finans, der udgives af de bankansattes forening Finansforbundet.


























