Slag, spark og trusler. Det er virkeligheden for hvert 20. barn i en årgang.
Men det billede skal kampagnen Vores ansvar - nej til vold mod børn’ ændre på, skriver 24timer. »Der er rigtig mange voksne omkring voldsramte børn, så det er ikke, fordi der ikke er nogen til at opdage det. Men der er en berøringsangst over for det her. Og det er alt for nemt at skubbe ansvaret videre. Det vil vi gerne dæmme op for med denne her kampagne«, siger Mette Volsing, projektkoordinator i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (Lokk), som har været med til at lave kampagnen, til 24timer. Alle kan gøre en forskel Hun påpeger, at 70 procent af danskerne tror, at vold mod børn er sjældnere, end det reelt forholder sig, og at kampagnen derfor forsøger at nå så bredt ud som muligt. Ud over seminarer for lærere, pædagoger, socialrådgivere og sundhedspersonale, som skal øge faggruppernes opmærksomhed på problemet og ruste dem til at handle, når de opdager, der er noget galt, så vil kampagnen også gerne ud til andre voksne i børnenes netværk. LÆS OGSÅKontroversiel undersøgelse: Unge hyper-sms'ere kobles til sex og stoffer Det er muligt at gøre en forskel i forhold til et voldsramt barn, selv om man hverken er lærer eller pædagog. Det mener Jacob Lindegaard Knudsen, projektleder i skoletjenesten ved Krisecenter Odense, som har været med til at udforme undervisningsmaterialet til kampagnen - herunder en liste med tegn på, at et barn er voldsramt, som man kan holde øje med. Kun en tjekliste Blandt de mulige tegn er aggressivitet, problemer med at håndtere konflikter og jævnlige smerter som ondt i maven og hovedet.
