Samme dag som Danmarks nye statsminister, Helle Thorning-Schmidt, har offentliggjort den nye regering, er Københavns Kommune gået i gang med at rydde op efter politikernes valgkamp.
Langt de fleste plakater er pillet ned af partiernes foreninger og politikerne, men overalt i byen sidder der stadig strips på mange af stolperne, selv om de reelt skulle være fjernet sammen med plakaterne fredag 23. september.



























