Studerende: Umuligt at klage over pendlerkort

Lyt til artiklen

Tusindvis af studerende har haft problemer med deres pendlerkort, siden det nye uddannelseskort blev introduceret i sommerferien. Men muligheden for at klage sin nød eller få redt trådene ud hos de ansvarlige er stærkt begrænset, når det digitale selvbetjeningssystem får ordren galt i halsen. Det skriver Avisen.dk Må væbne sig med tålmodighed »Der sker rigtig mange fejl i systemet, men mange studerende opgiver at klage, fordi de hverken kan komme igennem på mail eller telefon«, siger Sidsel Jensen, der er næstformand i Studenterrådet på RUC, til Avisen.dk. Uddannelseskortet administreres af Uddannelsesstyrelsen og trafikselskaberne i fællesskab. Men begge steder må man væbne sig med tålmodighed, hvis der er opstået kludder i forbindelse med bestilling eller fornyelse af uddannelseskortet. LÆS OGSÅHer indånder du Danmarks suverænt værste luft Hvis der opstår fejl i bestillingen, skal man ringe til Uddannelsesstyrelsen. Men ofte bliver de studerende mødt af en telefonsvarer, der automatisk smækker røret på.
Tre-fire ugers ventetid
Så kan man vælge at kontakte trafikselskabet, som ofte er DSB. Men skriver man en mail, oplyser et autosvar, at der på grund af travlhed er tre-fire ugers ventetid på besvarelser. Og længere nede i mailen fremgår det, at skriftlige henvendelser angående uddannelseskortet slet ikke besvares. Det levner så DSB’s hotline, hvor der ifølge studerende ofte er ventetid på mellem en halv og en hel times varighed. LÆS OGSÅDanskerne gider ikke transporttid til arbejde »Det er så utjekket, at man skal bruge timevis på at få opklaret fejl eller få svar på spørgsmål, så man kan komme frem og tilbage til studiet«, siger Sidsel Jensen. I Uddannelsesstyrelsen bekræfter kontorchef Peter Nielsen, at telefonsvareren smider røret på, hvis der er for mange mennesker i kø. »Vi begrænser køen på vores hotline-funktioner. Det nytter jo ikke noget, at folk sider i kø i fire timer og spærrer linjen for andre«, siger han til Avisen.dk.
LÆS OGSÅ
DSB-tog er i gennemsnit flere minutter forsinket »Kun 18 procent af kortene går i dag til manuel behandling på skolerne. Så på den baggrund kan vi konkludere, at under 18 procent løber ind i alvorlige problemer«, siger Peter Nielsen. Det vil sige, at hver mere end hver sjette studerende har problemer med uddannelseskortet. Ekstreme tilfælde DSB forklarer, at det faktisk godt kan lade sig gøre at få svar på mail angående uddannelseskortet. »Men vi foretrækker at besvare henvendelserne live, og opfordrer derfor folk til at ringe i stedet, siger chef for DSB kundeservice«, Torben Jørgen Nielsen til Avisen.dk. Men er det rigtigt, at man skal vente i kø i op til en time, hvis man ringer til jer?
»I ekstreme tilfælde har der været ventetider af den varighed, men vi har sat ekstra folk på sagen, og forventer i øvrigt, at trykket vil aftage, når de indledende vanskeligheder er drevet over«, siger Torben Jørgen Nielsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her