Bagerbutikker lukker med rekordfart

Brødflov. Der bliver længere og længere mellem de bagerbagte lækkerier i Danmark.
Brødflov. Der bliver længere og længere mellem de bagerbagte lækkerier i Danmark.
Lyt til artiklen

Du får måske langt til nybagt morgenbrød, hvis krisen hos de danskere bagere fortsætter.

For bagerne er så pressede, at der lukker en bagerbutik om ugen, skriver Dansk Handelsblad. Og der er lang vej igen, før meltågerne letter i bageriet. Der er 600 bagerbutikker tilbage lige nu - og ifølge branchen skal man ned på 300-400, før trenden vender. Tankstationer presser »Vi har desværre med for dårlige håndværkere at gøre, og hvis de heller ikke er gode købmand, giver det problemer«, siger Erik Ellitsgaard, formand for Københavns Bagerlaug. Det er først og fremmest tankstationernes og supermarkedernes brød, der presser bagerne i knæ: »Supermarkederne bruger bagerafdelingen til at lokke kunder ind. De er i langt de fleste tilfælde billigere, end vi er, og det betyder mindre, hvad de kan tjene på brød og kager, hvis de tjener penge på andre varer i butikken«, siger formanden. LÆS OGSÅBagermester nægter at flashe sin sure smiley Tankstationerne er ikke billigere - men det er nemt lige at købe brød med, når man alligevel holder ind. Og det går ud over de almindelige bagerbutikker. Hvis man skal overleve som bagermester, kan man udvikle butikken i retning af madbutikker i stedet for kun at have brød og kager. »Eller du kan vælge at blive trendy, men du kan også være retro og være rendyrket bagerforretning«, siger Erik Ellitsgaard. Erik Ellitsgaard er bagermester og har i knap 20 år drevet forretningen Eriks Bageri på Amagerbrogade. Og alene udviklingen i København viser, hvor hårdt presset bagerforretningerne er, mener han: »I 1963 var der omkring 3000 bagerforretninger i København. I dag er der 86 tilbage, siger bagermesteren«

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her