1. Hent en geocaching-app til din smartphone; de findes på både App Store og Android Market. Har du en håndholdt GPS, kan du oprette en gratis konto på geocaching.com, finde koordinater på cacher tæt på dig, og lægge dem ind på GPS’en. 2. Læs beskrivelserne af de cacher, du har kig på. De første, du vælger at gå efter, bør være nemme at finde, dvs. med en ”difficulty” på højst 2 ud af 5. 3. Læs også cachens log på geocaching.com eller via app’en på din telefon og vælg en cache, der er blevet fundet for nylig. Det øger sandsynligheden for at den stadig er på stedet i god stand. 4. Er du i skoven, så tag langt, praktisk tøj på. Cachen kan ligger et sted med mange brændenælder eller myg. 5. Vær diskret, når GPS’en angiver, at du kommer tæt på cachen og især, når du finder og åbner den, så den ikke ses og let findes af tilfældigt forbipasserende – også kaldet ”mugglere” med venligt nik til historierne om Harry Potter. 6. Skriv dato, cachernavn og måske en kort hilsen i logbogen. Er der ting i cachen, så lad dem være eller byt en af dem ud med en anden ting af tilsvarende eller større værdi, f.eks. LEGO-klodser, glaskugler, små stykker legetøj etc. Læg aldrig madvarer, slik eller andre forgængelige ting. 7. I nogle cacher ligger genstande med en sporingskode. De kan følges via geocaching.com på deres rejse, hver gang de findes et nyt sted – og kaldes under ét for ”trackables”. Mange ejere giver dem også missioner, f.eks. at rejse flest kilometer, krydse flere oceaner etc. Samler du en op, forpligter du dig til at logge fundet på geocaching.com og til snarest at lægge den i en anden cache. 8. Luk cachen omhyggeligt og læg den præcis, hvor den lå. Grav den aldrig ned, men skjul den på samme måde. 9. Tænk dig om, når du bevæger dig i naturen, pas på vegetationen og smid aldrig skrald. Husk, at du er ambassadør for alle de geocachere, der kommer efter dig. 10. Kender du en geocacher, så tag med ham eller hende på første tur; det er tit den bedste måde at starte på. Du kan også læse gode begynderråd og finde guides, som vil tage dig med på en introtur på www.geocaching.dk/findencache. Kilde: Malou Damgaard, geocaching.dk.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen