Gears of War 3
Udgangspunktet kan snildt ligne en gang drøvtygget machovrøvl, men når styringen, historien og fjendernes intelligens er forrygende gennemført, bliver det komplet underordnet. En lydefri sammensmeltning mellem spillets off- og online-udgaver batter også, og man løber ikke tør for kvalificeret modstandlige foreløbig.
Forza 4 Mens 'Gran Turismo'-serien stadig har sin trofaste disciple og fine simulering af bilerne, virker serien dog stillestående sammenlignet med 'Forza'. Her i fjerde udspil er forskellene markante, da alt virker uhyggeligt finpudset og giver en racersimulator, der kan nydes af både bilentusiasterne og engangsbilisterne.
Dance Central 2 (børn) Et af sidste års mest helstøbte Kinectspil er tilbage i endnu skarpere rammer, hvor muligheden for at danse mod hinanden er det store trækplaster. Hvilket er alt rigeligt, fordi det bare fungerer, og det er en fryd, når spillet nøjagtigt sporer ens bevægelser.




























