De mange aflyste juletog er så småt på vej tilbage på skinnerne. I hvert fald tyder meget på, at forhandlingerne mellem de strejkende håndværkere hos DSB Vedligehold og togselskabets ledelse er tilbage på sporet.
»Jeg ser mulighederne som rigtig gode for, at vi genoptager arbejdet i morgen. Det virker som om, at firmaet er begyndt at lytte til det, vi har sagt gennem 11 måneder«, siger Jens Kjeldsen, fællestillidsmand for Driftsværksted Øst.




























