Panten på en øl- eller sodavandsdåse skal fordobles fra en til to kroner.
Det mener en samlet opposition, der netop har fremlagt et beslutningsforslag i Folketinget, der skal pålægge regeringen af hæve panten på øl- og sodavandsdåser.
Begrundelsen er forslaget er, at 16 ud af 100 dåser, der er købt i Danmark ender som almindeligt skrald eller direkte i naturen. Oppositionen vil med forslaget om højere dåsepant skubbe forbrugerne ned til pantautomaten, så færre dåser ender deres dage som skrald eller i naturen.




























