Tidsmanipulation er en central mekanik i ‘Time Ducks’, der i ægte retro-pixelleret stil skaber en svært gakket nytolkning af det klassiske arkade-spil ‘Frogger’ fra 1981.
I originalspillet skulle en ensom frø guides sikkert over en trafikeret motorvej og vandløb, men i ‘Time Ducks’ er vi ude i hele zoologisk have. I toppen eller bunden af skærmen dukker konstant forskellige dyr op, som alle skal føres ikke blot over motorvejen, men også hen til deres respektive hjemsteder.



























