Peter Gade er vild med luksusvine

Lyt til artiklen

Der er ikke mange medaljer, badmintonspilleren Peter Gade mangler at kunne hænge om halsen.

I over 13 år har han mænget sig med de bedste spillere i verden. Men en af de absolut tungeste medaljer i badmintonverdenen har Peter Gade stadig til gode at kunne sætte bidemærker i.

Når VM i badminton begynder i Paris på mandag, kaster han sig derfor ud i en jagt efter den guldmedalje, der kan ende med at blive den største i hele hans karriere. Selv om Peter Gade med sine 33 år egentlig har overskredet sidste holdbarhedsdato for en professionel singlespiller, er den ypperste badmintonmedalje ikke en urealistisk drøm. Kun en enkelt spiller ligger i øjeblikket placeret over danskeren på verdensranglisten.

Jagten på vine er afslappende

Når Peter Gade slapper af fra medaljeræset, kaster han sig i stedet ud i en lidenskabelig jagt på verdens største vine. Knap 1.400 flasker står med snorlige præcision stablet i den tempererede vinkælder under villaen nord for København. En samling, der spænder fra flasker til et par hundrede kroner stykket til topvinen Lafite Rothschild 2000 til mere end 10.000 kroner flasken. Må en sportsmand som dig overhovedet drikke vin? »Ja, hvis jeg gør det med måde. I løbet af en uge drikker jeg vel to til tre glas. Og ved særlige lejligheder, når træningen tillader det, kan det ske, jeg drikker mere. Det betyder ikke så meget i forhold til min form. Indimellem har jeg brug for at tage et mentalt afbræk fra mit benhårde træningsprogram og nyde noget god vin. Ellers går jeg kold i det og synes ikke, det er sjovt længere«. Hvad er det, der fascinerer dig ved vin? »Der er så mange forskellige elementer blandet sammen ved vin. Man skal ud og finde de bedste flasker til den bedste pris. Fra det øjeblik, jeg læser om en bestemt vin eller taler med nogen om den, går min jagt ind på at finde den flaske«

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her