I tøjbutikken Abercrombie & Fitch i København er ekspedienterne usædvanligt smukke og næsten farligt flirtende. Musikken er lige så høj som på en natklub. Og der dufter kraftigt af parfume i den mørke, lumre butik.
Butikken er et eksempel på en klar tendens, hvor stadig flere virksomheder benytter sig af oplevelser og sanser for at lokke kunderne ind.
Oplevelsesbølge
I 2008 svarede 34 procent af de danske virksomheder, at de brugte oplevelser i deres markedsføring. I 2011 var tallet steget til 47 procent - og 75 procent af de virksomheder, der endnu ikke er med på oplevelsesbølgen, forventer at være det om tre til fem år.
Det fortæller den nye rapport 'Vækst via Oplevelser 2011', der er blevet til i samarbejde mellem Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi og Erhvervs- og Byggestyrelsen. LÆS OGSÅPas på: Julehandel på nettet kan blive en dyr fornøjelse
»Stigningen skyldes, at flere virksomheder forstår, at der skal oplevelser til for at differentiere sig og få kunderne ind. Folk efterspørger noget andet end bare produkter«, siger Rasmus Tscherning, direktør på Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Butikkerne er udfordret
Konkurrencen er blevet større. Tøj, sko og dagligvarer er kun et klik væk. Nethandlen oplever stor vækst, mens finanskrisen har været hård ved detailhandlen, fortæller lektor Nicolai Graakjær, der forsker i butiksmusik på Aalborg Universitet.
»Det hænger sammen med generelle udfordringer for butikkerne. De bliver i stigende grad oplevelsesrum, der måles på, om de giver oplevelser og engagerer forbrugerne«, siger han. Sansepåvirkning kan vildlede
En stadig mere populær måde at tilbyde oplevelser på er gennem sansepåvirkning. Som når Ecco sprøjter læderparfume ud i forretningen, eller når vinafdelingen spiller fransk musik for at sælge mere vin.
Men når virksomhederne spiller på ubevidste strenge, bliver det sværere at agere rationelt som forbruger, mener Forbrugerrådet.
»Der bliver sat ind på alle parametre. Der konkurreres ikke kun på produkternes egenskaber og pris, men simpelthen også på, hvordan man kan stimulere forbrugerne til at handle«, siger Tina Dhanda, jurist i Forbrugerrådet. LÆS OGSÅSmåpiger trænes op til storforbrugere
Det er ikke nødvendigvis ulovligt at påvirke forbrugerne ubevidst gennem sanser. Men Forbrugerrådet forholder sig kritisk, særligt over for duftmarkedsføring. Det så helst, at det blev helt forbudt af hensyn til astmatikere, allergikere og kemioverfølsomme.
Som minimum bør der være et krav om skiltning, og det er problematisk, at alle ikke oplyser, når de bruger dufte i butikkerne, mener Forbrugerrådet.
Tina Dhanda understreger, at selv om sansemarkedsføring generelt ikke er i strid med loven, kan det være vildledende i konkrete tilfælde.
»Hvis du står med frugter, der nærmest er rådne, men dufter friske, har virksomheden fremhævet nogle egenskaber ved produktet, som det reelt ikke har«, siger hun.
FACEBOOK
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce