274 kroner. Det er prisen for 14 identiske fødevarer i Rema 1000, Bilka, Kiwi Minipris, Lidl og Netto. Fakta er kun 2,5 kroner dyrere, mens traditionelle supermarkeder som SuperBrugsen gennemsnitligt blot er 11 kroner dyrere. En ny, stor prisundersøgelse foretaget af 24timer afslører, at det ikke betaler sig at købe ind i de såkaldte discountsupermarkeder. De er nemlig ikke mærkbart billigere end traditionelle supermarkeder som Kvickly, SuperBrugsen, Føtex og SuperBest, hvor udvalget er større, og hvor der er indført lavprissortimenter, som kan matche discountsupermarkedernes. »Interessant« »Prisforskellen er så lille, at den alene ikke kan retfærdiggøre at handle i en discountbutik«, siger Hans Rask Jensen, der forsker i forbrugeradfærd på SDU i Sønderborg. I de dyreste supermarkeder, SuperBrugsen og Kvickly, kostede de 14 fødevarer præcis 286,90 kroner. Netto var med 273,96 kroner billigst, viser pristesten. »Det er interessant, at discountsupermarkeder, der markedsfører sig med discountpriser, har samme priser som almindelige supermarkeder,« siger kontorchef Camilla Hesselby fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til 24timer.
LÆS OGSÅ Pristjek afslører »mystisk« ens priser i supermarkeder
Den internationalt anerkendte brandingekspert Martin Lindstrøm fortæller, at discountsupermarkederne benytter sig af en velkendt markedsføringsfidus, nemlig den at kalde sig et discountsupermarked.
»Det betyder slet ikke, at priserne er lave. Som undersøgelsen afslører, er der forbavsende stor harmoni mellem priserne. Dermed får vi afkræftet den udbredte misforståelse, at discountsupermarkederne i Danmark er billige«, siger Martin Lindstrøm, der netop har udgivet en bog om, hvordan marketingfolk og købmænd manipulerer forbrugerne.
»Disse dygtige danske forretningsfolk har med reklamer og branding hjernevasket forbrugerne til at tro, at priserne er lave. Faktisk er de så dygtige til det, at de ikke behøver være billige«.
Vil ikke trække kunderne i netto
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mistænker ikke supermarkederne for at aftale priserne, men Martin Lindstrøm vurderer, at tre koncerner, Dansk Supermarked, Coop og Dagrofa, sidder så tungt på den danske fødevaredetailhandel, at det ikke svarer sig for dem at konkurrere hårdt på priserne.
»Hvis eksempelvis Dansk Supermarked, der driver Netto, Føtex og Bilka, dumper priserne i Netto, trækker man kunderne ud af Føtex og Bilka, og det ønsker man selvfølgelig ikke«, siger Martin Lindstrøm.
Enhedslisten kræver en undersøgelse af priskonkurrencen. Partiets fødevareordfører, Per Clausen, kalder det overraskende, at discountbutikkerne ikke er betydeligt billigere end de øvrige supermarkeder.
»Koncernerne bag supermarkederne tjener styrtende med penge, og meget tyder på, at konkurrencen slet ikke fungerer, og at forbrugerne betaler overpriser. Priserne er uigennemskuelige, og derfor må vi have undersøgt, hvorfor danske forbrugere betaler så meget mere end forbrugerne i de lande, vi sammenligner os med«, siger Per Clausen til 24timer.
En blød og liberal måde
Han foreslår, at dagligvarekæderne tvinges til at indberette deres priser. Dermed kan konkurrencen forbedres ved, at forbrugere og myndigheder kan gennemskue, om nogle butikker er særligt billige eller dyre.
»Det er en blød og liberal måde at gøre det på i stedet for at indføre pris- og avancekontroller«, siger Per Clausen.
I Dansk Erhverv, detailhandlens interesseorganisation, afviser fødevarepolitisk chef Lotte Engbæk Larsen, at der skulle være ringe konkurrence og høje priser.
»Butikkerne konkurrerer hårdt i kampen om at tiltrække forbrugerne. Ingen har lyst til at tage en alt for høj pris«, siger Lotte Engbæk Larsen.
Hos Netto, der med fire øre vinder 24timers pristest over Lidl, glæder direktør Morten Kaas Jespersen sig over at være blevet vinder. Han forklarer om de ens priser:
»Den hårde konkurrence, hvor alle kæder overvåger hinanden ved at lave prisundersøgelser flere gange om ugen og ved at rette priser til, gør opgaven at sikre de billigste priser i Netto sværere. Vi fastholder dog vores målsætning om, at vi vil være billigst«.
