Gratisavisen 24timer og Ingeniørens it-nyhedssite, Version2, kan i dag afsløre, at det forbrugerråd, som jævnligt klandrer firmaer for en lemfældig omgang med kunders private og følsomme oplysninger, begår samme brud på reglerne.
Både fortrolige interne e-mail og e-mail med private oplysninger på abonnenter på rådets blad Tænk er havnet på online-tjenesten Flickr og på Google, hvor alle med en internetforbindelse har kunnet læse med.




























