Mens det meste af Danmark i aften fejrer Jesu fødsel, fejrer landets ligestillings- og kirkeminister en stor personlig sejr. Det er nemlig lykkedes Manu Sareen at få kone og børn med på juleferie i Thailand. Endelig! »Jeg har haft lyst til det i mange år, men der har været helt vildt meget modstand i familien. Især blandt børnene. Så for mig er det en stor sejr«, fortæller den radikale minister, mens han løfter armene og laver V-tegnet. Hvordan selve juleaften forløber, har Manu Sareen ingen idé om, da vi mødes over kaffe og rundstykker i Snapstinget på Christiansborg. »Vi er vel på et hotel og giver hinanden nogle gaver. Det sure er så, at der garanteret er en af tjenerne, som er klædt ud som julemand. Det virker totalt åndssvagt«. Skal I også danse om et juletræ, tror du? »Jeg hader at danse om juletræet. Der er to ting i julen, jeg ikke duer til: at danse om juletræet og have nissehue på. Brunt og rødt går bare ikke sammen. Den ødelægger også frisuren«, siger ligestillings- og kirkeministeren med et smil. Har du købt julegaver? »Jeg har som sædvanlig ikke fået købt noget, men jeg tror, at min kone har. Hun skal have en gave. Og jeg giver også mig selv en julegave. Det er en tradition«. Hvad giver du dig selv?
»Kjole og hvidt. Jeg har aldrig haft et, men da jeg er inviteret til nytårskur hos dronningen, er der ikke noget valg. Jeg har glædet mig til at give mig selv et, men da jeg prøvede det, kom jeg fuldstændig i tvivl. Jeg stod bare og gloede på mig selv i spejlet. Jeg lignede jo en tjener på en egyptisk restaurant«. Købte du det? »Det var jeg nødt til, men du får ikke prisen at vide, for så læser min kone det, og så kommer jeg aldrig til bal. Eller også forlanger hun et par sko. Vi har kontraktpolitik derhjemme«. Hvad betyder juleaften for dig? »Jeg har ikke de stærke følelser for juleaften. For mig er selve julemåneden det bedste. December kommer helt perfekt, når jeg er ved at brække mig over november måneds mørke. Jeg elsker alle de lys, der kommer på gaden, og de lys, vi tænder derhjemme. Jeg ved godt, at I har skrevet, det er farligt, men jeg elsker lys«. Og julefrokoster? »Jeg elsker også julefrokoster. Den bedste har jeg i år haft med seks gamle venner. Nu er vi blevet voksne, så i stedet for at drikke os fulde og rende rundt på Strøget med nissehuer, var vi på restaurant og fik lækker vin og mad. Det var så fedt«. Går du i kirke juleaften? »I år skal jeg besøge den svenske kirke i Bangkok, hvor jeg er blevet inviteret af præsten, og skal være med til at læse en juletekst op for de danskere, som også kommer«. Dine børnebøger om drengen Iqbal Farooq og hans indiske familie på Nørrebro ligger under mange juletræer i aften. Giver du den også selv væk i julegave? »Lige i øjeblikket giver jeg den til gud og hvermand. Bogen om Iqbal og julesvineriet er jeg meget stolt af, for den bliver der læst højt op af rigtig mange steder. For mig handler julen om inklusion og fællesskab, og bogen er mit bidrag til fællesskabet. Det er en god fornemmelse«. Hvad ønsker du dig i år? »Sundhed for os alle. Og så ønsker jeg at finde et rigtig fedt ur. Jeg har ledt i fire-fem år, selv om jeg er så glad for det ur, jeg har nu«. Hvorfor skal du så have et nyt? »Jeg købte det for 500 kroner i Heathrow lufthavn (London, red.), fordi mit ur pludselig gik i stykker. Jeg synes, det er så flot og er blevet rigtig glad for det, men jeg kan ikke slippe følelsen af, at det er et midlertidigt ur«. Handler du på nettet? »Jeg handler rigtig meget på nettet, især dagligvarer via nemlig.com. Når man arbejder så meget, som jeg gør, og gerne vil hjælpe til hjemme, er det en god måde at gøre det på. Jeg køber ikke tøj på nettet, for det skal prøves på. Men jeg har lige købt sko til min søn på nettet, fordi han gerne ville spare 100 kroner af sine lommepenge. Men så opdagede jeg, at ordren blev sendt til Hongkong. Vi har sparet 100 kroner – til gengæld har vi smeltet et isbjerg. Det gør jeg aldrig mere, og min søn har fået forbud og en pædagogisk forklaring. Kloden har eksisteret i 4,5 milliarder år, og så kommer vi og fucker det hele op på 100 år«.

FACEBOOK