Økologiske æg smager bedst, men ekstrafriske æg er bedst at bruge til madlavning.
Det viser en test af æg, som Videncenter for Fødevarer og Sundhed (Viffos) og Erhvervsakademi Roskilde har udført for tjek.dk.
»Det er tydeligt, at de økologiske æg smager bedst, når vi blindsmager. Og det er iøjnefaldende, fordi hønerne har samme forhold i øvrigt som de fritgående høns. Eneste forskel er, at foderet er økologisk«, siger civilingeniør Ulla Uebel, der deltog i testen som underviser på procesteknologuddannelsen.




























