Ingredienser:
Ca. 1,5 kg svinekam, gerne økologisk eller fra frilandsgris4 laurbærblade (kan udelades)6 hele nelliker (kan udelades)salt og pebervandstegetermometer
Sådan gør du
Rids sværen helt ned til kødet med ½ centimeters mellemrum, men undgå at ridse i selve kødet. Har slagteren ridset stegen, så gå den efter. Nogle gange er ridsningen ikke dyb nok, især ikke i siderne.
Kom salt ned mellem de enkelte svær, stik laurbærblade og nelliker ned her også.
Læg stegen på en rist i en lille bradepande, så sværen ligger så lige som muligt. Læg sammenkrøllet stanniol eller et stykke skrællet kartoffel under stegen, hvor den er tyndest, for at få sværen til at ligge helt vandret. Stik stegetermometret ind midt i stegen fra siden. Mål oven på stegen, hvor langt nålen skal stikkes ind for at ramme midten. På den måde bliver der kun én skive kød med hul fra nålen. Hæld 0,5 l vand i bradepanden og sæt stegen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft).



























